Hvem er vi...
Esbjerg koncertkor er et ambitiøst kor, som ynder at synge og opføre de store og større klassiske værker, ofte i samarbejde med orkester og professionelle solister.
Koret lægger vægt på at arbejde seriøst med den smukke musik, og består derfor af øvede sangere, som alle har været igennem en optagelsesprøve til koret. Derudover, holder koret årlige stemmeprøver for alle sangere over 65.
Det forventes af sangerne, at der øves flittigt hjemmefra både på noder og tekst, så der er overskud til at fokusere maksimalt på direktionen.
Skulle du være interesseret i at synge i Esbjerg Koncertkor, er du velkommen til at kontakte os, og deltage i en uforpligtende korprøve, hvor du kan lære os bedre at kende.
Koret øver ca. hver anden torsdag kl. 19.00 – 21.45 i Grundtvigskirken, Esbjerg.
Esbjerg Koncertkor blev startet i 1989 på baggrund af to koncerter med Harry Lender som dirigent, nemlig opera-musical’en “Adam” og “Elverskud” med Vestjysk Symfoniorkester.
Til begge koncerter havde Harry via sit udstrakte netværk samlet korsangere fra Esbjerg-området til de to kor.
Der var så en gruppe på 6 personer, med baggrund i Harrys tidligere Madrigalkor og “Byens Barbershop”, som blev enige om at starte et kor.
Koret skulle samle øvede korsangere, med det formål at lave større, krævende korværker, der oftest skulle ledsages af orkester og med professionelle solister.
Koret skulle ikke være en konkurrent til eksisterende kor men en mulighed for, at dygtige korsangere kunne samles om store korværker.
Derfor øver Esbjerg Koncertkor kun hver 14. dag, netop for at gøre det muligt for den enkelte korsanger at forblive i sit eget basiskor.
Mød bestyrelsen..
aktuelt..
Efterårskoncert 2024
Esbjerg Koncertkor glæder sig til at opføre et helt nyt repertoire, til årets efterårskoncert, med temaet “Engelsk kormusik gennem tiderne”.
Koncerten er Søndag d. 24. november kl. 16.00 i Grundtvigskirken, Esbjerg. Vi glæder os til at se jer!
Billetter kan købes ved indgangen og koster kr. 100,-
Medlemsinfo
Øveplaner
Kontingent & Noder
Vedtægter
Generalforsamling
m.m.
Log ind eller registrer i menuen øverst på siden